SPFB

Velkommen

På alle landets universiteter er der tilknyttet studenterpræster, som er ansat af den danske folkekirke, og som står til rådighed for personlige samtaler og sparring med de studerende. På Frederiksberg Campus er det Charlotte Cappi Grunnet og Søren Kjær Bruun.

Du behøver ikke have en kristen overbevisning for at henvende dig. Kom med det, du er optaget af eller evt. kæmper med. Det kan være godt at få sat ord på det, man tænker på, og at spille bold med en anden i håbet om større afklaring. Nogle gange er det også bare godt at have et sted at henvende sig, hvis du gerne vil snakke om ting eller overvejelser, som er vigtige for dig, og som du måske ikke har lyst til at dele med dine venner eller familie.

Studenterpræsten er et af flere rådgivningstilbud, der er tilknyttet universiteter. Der føres ingen journaler, al henvendelse er gratis, og studenterpræsten har absolut tavshedspligt.

Du kan ringe eller sende os en mail eller sms, så vi kan lave en aftale. Vores kontor er ved Sct. Thomas Kirke, L.I. Brandes Allé 5, st.tv. Frederiksberg og vi kan også træffes også på studievejledergangen på CBS, Solbjerg Plads.

(SPFB) Studenterpræsterne på Frederiksberg er til for dig.

AKTUELT

Søren Brunn er med i Euroman og fortæller hvordan det er at være studenterpræst i dag.

Klik på billedet herunder for at læse hele artiklen.

Kontakt præsten

Skriv din besked